Fra kontor til bassin

En arbejdsdag med drift og biodiversitet

Foto: Christoffer Hendel Pedersen, NIRAS

Renseanlæg, vandværker, pumpestationer, bygværker og regnvandsbassiner. Lokaliteterne er mange, meget forskellige og faktisk har vi mere end 300 af dem. Fælles for dem er, at enten bassinet eller de grønne områder omkring dem skal vedligeholdes. Den opgave ligger i høj grad hos projektleder Lars Rathje. I denne dagbogsartikel giver Lars et indblik i nogle af de opgaver, der følger med ansvaret for driften af de grønne områder.

Tirsdag den 7. oktober, 2025

07.00
Efter en halvkold cykeltur til Ålykkevej får jeg åbnet computeren og besvaret et par mails fra kollegaer og samarbejdspartnere
07.00
07:15
I sommeren 2025 havde vi NIRAS ude for at undersøge biodiversiteten ved ti af vores regnvandsbassiner. Rapporten er netop kommet, og jeg skimmer den igennem.

Selvom vi passer og plejer naturen omkring alle vores bassiner så skånsomt som muligt, viser rapporten som forventet, at bassinerne generelt ligger i kategorien ”ringe tilstand”. Det skyldes især, at jorden er meget næringsrig, og at vegetationen er ret ensartet. Desuden valgte man, dengang bassinerne blev etableret, at skrabe den næringsrige landbrugsmuld af, grave bassinerne og derefter lægge muldjorden tilbage igen. Det gav hurtig tilgroning og stabile kanter, hvilket var positivt, men det har også betydet, at græs, brændenælder og andre hurtigt voksende planter har haft rigtig gode vækstbetingelser. Den slags planter har vi i forvejen rigeligt af, og de giver desværre dårlige vilkår for de små, mere nøjsomme og langsomt voksende planter, som ellers er med til at skabe diversitet.

Rapporten foreslår, at vi plejer bassinerne på en måde, så jorden langsomt udpines. Det vil kunne øge diversiteten, men det bliver et langt, sejt træk, og der går flere år, før vi for alvor kan se resultater.

Fremover vil vi derfor primært afslutte nye regnvandsbassiner med næringsfattig råjord. Det hæmmer væksten af græs og brændenælder og giver bedre muligheder for vilde blomster og flere forskellige arter. Her forventer vi at kunne se resultater hurtigere. Og som en vigtig sidegevinst: Flere blomster, buske og træer vil også betyde flere insekter og andre dyr.

Der er heldigvis også gode nyheder i rapporten. En del af vores regnvandsbassiner ligger på kommunens jord, som bliver afgræsset af heste og køer. Afgræsningen holder græsset nede og giver gode forhold for de vilde blomster og dermed god biodiversitet. Her bliver naturen omkring vores bassiner klassificeret bedre og topper ved rimelig god tilstand.  
07:15
Kl. 9.00
Morgenmaden kalder og bliver indtaget i kantinen sammen med kollegaer fra alle afdelinger i huset. Snakken går mest på den aktuelle verdenssituation, men der er også tid til at vende en problematik med Bo fra Produktionen omkring behovet for midlertidig at sænke grundvandet i forbindelse med renovering af en af vores pumpestationer i Sdr. Felding.
Kl. 9.00
Kl. 09:20
Rikke, Anette og jeg har møde med Martin fra det lille firma Overblik. Martin skal undervise mine to kort- og GIS-kollegaer i at lave plejeplaner i QGIS, som er et computerprogram til at lave, analysere og arbejde med digitale kort og geografiske data. Tidligere har Overblik lavet planerne for os, men nu vil vi gerne selv kunne gøre det.

Samtidig har vi arbejdet på at gøre det nemmere og mere sikkert at arkivere og sende plejeplanerne videre til vores gartner fra Forstas. Her har Styrke 10 og Envois hjulpet os.

Fremover bliver alle nye plejeplaner og ændringer i de eksisterende automatisk lagt over på et fælles drev. Her kan vi internt i huset søge dem frem efter fx id, adresse, by eller type (regnvandsbassin, renseanlæg, vandværk osv.). Samtidig bliver de relevante planer automatisk sendt til vores gartner Forstas, når der er nyt. Det bliver en stor lettelse i hverdagen.
Kl. 09:20
Kl. 12:00
Efter et godt og produktivt møde er det tid til at få lidt brændstof på motoren. Det foregår i kantinen, hvor vi mødes på kryds og tværs af afdelinger.
Kl. 12:00
Kl. 12.30
Jeg sætter mig i bilen og kører til Skjernvej 17 i Arnborg for at føre tilsyn med et regnvandsbassin, som vores entreprenør Anton Christensen har oprenset. Bassinet var meget tilgroet og blevet for lavvandet, hvilket forringede renseeffekten. Og meget heldigt i den forbindelse havde den lokale borgerforening kontaktet os, fordi de gerne ville have frisket bassinet op.

Vi har tidligere undersøgt sedimentet (mudder, sand og andre partikler, som regnvandet fører med sig og som ender med at lægge sig på bunden) i bassinet, og da det ikke var forurenet, blev ca. 150 m³ sediment og vegetation gravet op og kørt ud på et nærliggende landbrugsareal efter godkendelse fra kommunen. Herefter blev bassinet gravet cirka en meter dybere for at sikre bedre renseeffekt og for at undgå, at det hurtigt gror til igen. Den rene jord fra uddybningen blev kørt til kommunens bakkelandskab ved Fejerskovparken i Lind. Arbejdet forløb helt efter planen både tidsmæssigt og økonomisk.

Under tilsynet opdager entreprenøren og jeg dog, at brinken mellem Rind Å og bassinet er kraftigt undermineret. Der er reel risiko for, at den kan styrte sammen, så å og bassin vil løbe sammen. Vi kontakter derfor Natur og Grønne Områder i kommunen og får tilladelse til at sikre brinken hurtigst muligt. Dagen efter rykker entreprenøren derfor ud og lægger ca. 60 tons sten for at stabilisere området.
Kl. 12.30
Kl. 14.30
Efter tilsynet i Arnborg venter et nyt tilsyn ved vores store nedsivningsbassin i Tavlund syd for Lind.

Området omkring bassinet er desværre præget af meget gyvel, som danner et tæt krat og skygger for andre planter. Det giver dårlige forhold for biodiversiteten.

Forstas har tidligere på året klippet gyvlen ned, og det ser rigtig fint ud. Forhåbentlig giver det plads til, at andre planter kan etablere sig. Vi ved dog, at gyvel er en sej og aggressiv plante, så det bliver sandsynligvis nødvendigt at klippe den ned flere gange, før vi får den under kontrol.
Kl. 14.30
Kl. 15:00
Tilbage på kontoret skal de sidste mails tjekkes, inden computeren bliver lukket ned, og jeg hopper på jernhesten hjem.
Kl. 15:00

Hvor ofte fører vi tilsyn?

Vi fører løbende tilsyn med alle vores grønne områder. Regnvandsbassinerne besøger Lars personligt mindst en gang om året, mens de andre lokaliteter enten får besøg af Lars eller bliver kontrolleret af kollegaer, der arbejder på eller passerer lokaliteterne f.eks. ved pumpestationerne. 

Hvorfor regnvands­bassiner?

Et regnvandsbassin er et bassin, der er lavet til at opsamle regnvand fra tage, veje, fortove osv. Når det regner meget, løber regnvandet hurtigt ned i kloakkerne. Et regnvandsbassin fungerer som en midlertidig opsamling, så vandet kan blive holdt tilbage og derefter ledt langsomt videre til vandløb, søer eller havet. 

Regnvandsbassinerne er med til at  

  • håndtere regnvand. De holder på store mængder regnvand, så vandløb ikke bliver overbelastede, og der sker oversvømmelse. Og med stadig oftere og kraftigere regn får bassinerne endnu større betydning. 
  • rense regnvandet. Når vandet står i bassinet, kan sand, jord og forurening fra f.eks. vej og parkeringspladser bundfælde sig, før vandet løber videre. 
  • forbedre naturen omkring os. Mange regnvandsbassiner udvikler sig til små naturområder med planter, fugle og insekter. 

Kort sagt er et regnvandsbassin en buffer for regnvand, der hjælper med at reducere oversvømmelser og forbedre vandkvaliteten.