Forestil dig 1.000 liter vand. Det svarer til en kubikmeter – eller det, der løber gennem vores renseanlæg på få sekunder.
I dag må der være 8 milligram kvælstof i hver liter, når vandet forlader anlægget. Snart må der kun være 3,5 milligram. For fosfor er det kommende tal 0,1 milligram pr. liter – en mængde så lille, at den knap kan ses med det blotte øje.
Ikke desto mindre er det de krav, vi ser ind i, efter vi i foråret 2025 modtog et brev fra Miljøstyrelsen. Kravene gælder for vores største renseanlæg på Ålykkevej og er stillet som en del af den grønne trepart og skal være opfyldt inden udgangen af 2027.
For os betyder de nye krav den største opgradering af renseanlægget på Ålykkevej i mange år. Beregninger viser, at den samlede investering vil ligge på mellem 60 og 70 mio. kr. Det skyldes, at vi ikke kan nøjes med at skrue lidt på knapperne. Vi skal bygge til, opgradere og gentænke dele af anlægget.
Samtidig skal vi også indtænke det kommende fjerde rensetrin, og så udfordrer de nye krav vores mål om energi- og klimaneutralitet i 2030. Jo mere avanceret rensning, desto mere energi og teknik kræves der. Det stiller os i en ny balance mellem miljøhensyn og klimahensyn.
For at kunne leve op til de kommende krav til at reducere kvælstof og fosfor har vi gennemgået renseanlægget på Ålykkevej fra A til Z. Arbejdet har vist, at der skal en samlet teknisk løsning til, hvor både processer og teknologi hænger sammen. Som en del af arbejdet har Envidan lavet en teknologiscreening, og Teknologisk Institut har vurderet løsningerne i forhold til miljø, energiforbrug, klima og pris. Samtidig har Krüger regnet på, hvilke teknologier og processer der realistisk kan fungere på vores anlæg og dermed givet os et grundlag for at vælge den rigtige løsning. Vi har også været i dialog med flere leverandører, som har præsenteret deres teknologier. Derudover har vi besøgt renseanlæg i Schweiz, Tyskland og Holland for at se, hvordan lignende løsninger fungerer i praksis. For at styrke arbejdet internt har vi samtidig ansat Trine – vores nye procesansvarlig som arbejder med at udvikle og optimere anlæggets processer.
Parameter | Nuværende krav | Nyt krav | Nuværende niveau |
|---|---|---|---|
Total kvælstof (N) | 8 mg/l | 3,5 mg/l | 5–6 mg/l |
Total fosfor (P) | 1,0 mg/l | 0,1 mg/l | ca. 0,5 mg/l |
Simpelt fortalt fungerer et renseanlæg på følgende måde:
Hvad med det, der bliver fjernet?
Det snavs, der fjernes fra spildevandet, kaldes slam. Noget af slammet bruges igen i processen, og resten behandles.
Slammet kan danne gas, når det nedbrydes. Den gas samles op og brændes af for at producere energi til anlægget.
Forestil dig 1.000 liter vand. Det svarer til en kubikmeter – eller det, der løber gennem vores renseanlæg på få sekunder.
I dag må der være 8 milligram kvælstof i hver liter, når vandet forlader anlægget. Snart må der kun være 3,5 milligram. For fosfor er det kommende tal 0,1 milligram pr. liter – en mængde så lille, at den knap kan ses med det blotte øje.
Ikke desto mindre er det de krav, vi ser ind i, efter vi i foråret 2025 modtog et brev fra Miljøstyrelsen. Kravene gælder for vores største renseanlæg på Ålykkevej og er stillet som en del af den grønne trepart og skal være opfyldt inden udgangen af 2027.
Parameter | Nuværende krav | Nyt krav | Nuværende niveau |
|---|---|---|---|
Total kvælstof (N) | 8 mg/l | 3,5 mg/l | 5–6 mg/l |
Total fosfor (P) | 1,0 mg/l | 0,1 mg/l | ca. 0,5 mg/l |
For os betyder de nye krav den største opgradering af renseanlægget på Ålykkevej i mange år. Beregninger viser, at den samlede investering vil ligge på mellem 60 og 70 mio. kr. Det skyldes, at vi ikke kan nøjes med at skrue lidt på knapperne. Vi skal bygge til, opgradere og gentænke dele af anlægget.
Samtidig skal vi også indtænke det kommende fjerde rensetrin, og så udfordrer de nye krav vores mål om energi- og klimaneutralitet i 2030. Jo mere avanceret rensning, desto mere energi og teknik kræves der. Det stiller os i en ny balance mellem miljøhensyn og klimahensyn.
For at kunne leve op til de kommende krav til at reducere kvælstof og fosfor har vi gennemgået renseanlægget på Ålykkevej fra A til Z. Arbejdet har vist, at der skal en samlet teknisk løsning til, hvor både processer og teknologi hænger sammen. Som en del af arbejdet har Envidan lavet en teknologiscreening, og Teknologisk Institut har vurderet løsningerne i forhold til miljø, energiforbrug, klima og pris. Samtidig har Krüger regnet på, hvilke teknologier og processer der realistisk kan fungere på vores anlæg og dermed givet os et grundlag for at vælge den rigtige løsning. Vi har også været i dialog med flere leverandører, som har præsenteret deres teknologier. Derudover har vi besøgt renseanlæg i Schweiz, Tyskland og Holland for at se, hvordan lignende løsninger fungerer i praksis. For at styrke arbejdet internt har vi samtidig ansat en procesansvarlig, Trine, som arbejder med at udvikle og optimere anlæggets processer.
Hvor i processen?
Efter den almindelige biologiske kvælstoffjernelse – altså i den afsluttende del af rensningen, før vandet sendes ud.
Hvad gør vi?
Selv efter den normale rensning kan der være små rester af kvælstof tilbage. Derfor giver vi vandet en ekstra omgang i form af en finpudsning, der med et fint ord hedder total N reduktion – Post MBBR. Her får bakterierne mulighed for at fjerne de sidste små mængder kvælstof. Det ekstra trin installeres i et af vores eksisterende sandfiltre, så vi sparer beton og ressourcer.
Hvor i processen?
I den biologiske rensning dér hvor bakterierne gør arbejdet.
Hvad gør vi?
Ikke alt slam er lige effektivt. Noget er “friskt og aktivt”, andet er “træt og mindre effektivt”. Derfor installerer vi en cyklon.
En cyklon fungerer lidt som en centrifuge: Den slynger slammet rundt og sorterer det efter vægt. Det tunge og mest aktive slam sendes tilbage i arbejdet, mens det lette og mindst effektive slam ryger i rådnetanken, hvor det nedbrydes, afvandes og køres ud på landbrugsjord. På den måde sørger vi for, at det er de bedste “medarbejdere”, der bliver på jobbet.
Når vi kun har det tunge og effektive slam i tankene, får vi mere stabile bakterier. Stabile bakterier fjerner mere kvælstof.
Derudover hjælper bedre slam med til at vi får færre situationer, hvor vores anlæg presses (og kan give overløb), ligesom vi kan rense mere vand gennem selve anlægget.
Hvor i processen?
Når afvanderen slynger slammet rundt, presses der en masse vand ud (ligesom centrifugen i vaskemaskinen derhjemme). Det vand kaldes for rejektvand og indeholder en del kvælstof.
Hvad gør vi?
I stedet for at sende rejektvandet direkte tilbage i hovedprocessen (og belaste anlægget), renser vi det separat i et Anammox-anlæg.
Anammox er en særlig type bakterier, der kan fjerne kvælstof hurtigere med mindre energi og uden så meget kemi.
Processen er lukket og de gasser, der dannes, samles op og sendes til gasmotoren og brændes af.
Det betyder, at vi kan fjerne ca. 20 % af det samlede kvælstof her, og at belastningen på resten af anlægget er mindre. Det giver også et lavere energiforbrug og en billigere og grønnere drift på sigt. Anlægget er dyrt at bygge, men det sparer penge og CO₂ i mange år frem.
Hvor i processen?
I den afsluttende finrensning ved ilttrappen.
Hvad gør vi?
Vi tilsætter et stof, der binder fosforen, så den klumper sig sammen, og derefter leder vi vandet gennem et tæppefilter. Et tæppefilter fungerer som en meget fin dug eller si, der fanger de små partikler, hvor fosforen sidder fast.
Det betyder, at vi får indholdet af fosfor ned mellem 0,05 og 0,1 mg/l. og dermed opfylder de nye krav.
Udover de nye krav til fosfor og kvælstof ved vi, at der også kommer et fjerde rensetrin. Vi ved i store træk, hvad det kommer til at indeholde, men vi kender ikke de præcise krav eller hvornår, de kommer. Men som det eneste rigtige at gøre har vi naturligvis tænkt det fjerde rensetrin i denne opgradering.
Derfor placerer vi de nye anlæg, så vi skal pumpe vandet mindst muligt. Det er særligt vigtigt i vores flade landskab, hvor pumpning hurtigt kan blive energitungt. Samtidig er det også vigtigt, at vi nu og her ikke spænder ben for en fremtidig udbygning.
De nye krav er et klart signal om, at vandmiljøet skal forbedres. Det bakker vi naturligvis op om. Men det er også en kompleks opgave, hvor vi skal finde balancen mellem miljøkrav, klimaambitioner, driftsstabilitet og økonomisk ansvarlighed.
Det handler om milligram pr. liter. Men det handler i virkeligheden om noget langt større:
Vores fælles natur – og vores ansvar for at passe på den.
Til sidst tilsættes et stof, der får de sidste rester – især fosfor – til at samle sig, så de kan fjernes.
Det er den sidste finpudsning.
Derefter overtager naturens egne hjælpere: bakterier.
De “spiser” det snavs og de stoffer i vandet, som vi ikke kan se.
Det er her, det meste af selve rensningen sker.
Først fjernes det, man kan se – som papir, plastik, sand og grus.
Det svarer til at si det værste fra.
Hvor i processen?
I den afsluttende finrensning ved ilttrappen.
Hvad gør vi?
Vi tilsætter et stof, der binder fosforen, så den klumper sig sammen, og derefter leder vi vandet gennem et tæppefilter. Et tæppefilter fungerer som en meget fin dug eller si, der fanger de små partikler, hvor fosforen sidder fast.
Det betyder, at vi får indholdet af fosfor ned mellem 0,05 og 0,1 mg/l. og dermed opfylder de nye krav.
Hvor i processen?
Efter den almindelige biologiske kvælstoffjernelse – altså i den afsluttende del af rensningen, før vandet sendes ud.
Hvad gør vi?
Selv efter den normale rensning kan der være små rester af kvælstof tilbage. Derfor giver vi vandet en ekstra omgang i form af en finpudsning, der med et fint ord hedder total N reduktion – Post MBBR. Her får bakterierne mulighed for at fjerne de sidste små mængder kvælstof. Det ekstra trin installeres i et af vores eksisterende sandfiltre, så vi sparer beton og ressourcer.
Hvor i processen?
I den biologiske rensning dér hvor bakterierne gør arbejdet.
Hvad gør vi?
Ikke alt slam er lige effektivt. Noget er “friskt og aktivt”, andet er “træt og mindre effektivt”. Derfor installerer vi en cyklon.
En cyklon fungerer lidt som en centrifuge: Den slynger slammet rundt og sorterer det efter vægt. Det tunge og mest aktive slam sendes tilbage i arbejdet, mens det lette og mindst effektive slam ryger i rådnetanken, hvor det nedbrydes, afvandes og køres ud på landbrugsjord. På den måde sørger vi for, at det er de bedste “medarbejdere”, der bliver på jobbet.
Når vi kun har det tunge og effektive slam i tankene, får vi mere stabile bakterier. Stabile bakterier fjerner mere kvælstof.
Derudover hjælper bedre slam med til at vi får færre situationer, hvor vores anlæg presses (og kan give overløb), ligesom vi kan rense mere vand gennem selve anlægget.
Hvor i processen?
Når afvanderen slynger slammet rundt, presses der en masse vand ud (ligesom centrifugen i vaskemaskinen derhjemme). Det vand kaldes for rejektvand og indeholder en del kvælstof.
Hvad gør vi?
I stedet for at sende rejektvandet direkte tilbage i hovedprocessen (og belaste anlægget), renser vi det separat i et Anammox-anlæg.
Anammox er en særlig type bakterier, der kan fjerne kvælstof hurtigere med mindre energi og uden så meget kemi.
Processen er lukket og de gasser, der dannes, samles op og sendes til gasmotoren og brændes af.
Det betyder, at vi kan fjerne ca. 20 % af det samlede kvælstof her, og at belastningen på resten af anlægget er mindre. Det giver også et lavere energiforbrug og en billigere og grønnere drift på sigt. Anlægget er dyrt at bygge, men det sparer penge og CO₂ i mange år frem.
